
Grotte de Lombrives
En af Europas største grotter
Fra guiden 2014 – ThomasNogle snese kilometer syd for Foix, på vej mod Ax og Andorra et par km syd for Tarascon, ligger et grottesystem med Lombrives- og Niaux-grotterne. Der er malerier fra stenalderen i Niaux. I Lombrives står kong Henriks underskrift der stadig.
Grotten ved Ussat-les-Bains er 7–8 kilometer lang – 14 kilometer, hvis man regner de sammenhængende systemer ved Niaux og Sabart med – og dens største sal, Katedralen, er omkring 80 meter høj. Et lille tog kører de 1,4 kilometer fra billetkontoret til indgangen. På en væg står Henrik 4.s navn indridset fra et besøg i 1578. Ifølge legenden ligger prinsesse Pyrène, som har givet bjergene deres navn, begravet her, og sagnet fortæller, at 500 katharer blev muret inde i grotten i 1328 – det er en legende, ikke historie. Nogle somre holdes der aftenforestillinger inde i bjerget. For hulemalerierne, se Niaux lige ved siden af.
42.8248° N, 1.6178° E
I nærheden
Grotte de Niaux2 km · Ægte stenaldermalerier
Grotte de la Vache3 km · Stenalderjægernes vinterbolig
Parc de la Préhistoire5 km · Stenalderen for hele familien
Grotte de Bédeilhac6 km · Grotten, hvor et fly landede
Les Monts d'Olmes11 km · Montferrier, Pays d'Olmes, Ariège
Les Aigles du Château de Lordat11 km · Tamme ørne – fantastisk
Plateau de Beille13 km · Legendarisk stigning, 360° udsigt- Plateau de Beille13 km · Haute-Ariège, Ariège